VI HAR LEVERET MIKROFILMUDSTYR, TEKNISK SERVICE OG SERVICEBUREAU-
ARBEJDE I OVER 40 ÅR OG HAR EN UNIK KNOW HOW OG ERFARING.
APPARATUR
Vi leverer flere forskellige fabrikater og alle forskellige typer mikrofilm apparatur. Det vil sige, at vi leverer læseapparater med forskellige skærmstørrelser til mikrofiche, læseapparater med manuelt rullefilmsaggregat med forskellige skærmstørrelser, automatiske rullefilmslæsere med og uden printmulighed samt automatiske rullefilm/mikrofichelæseapparater med printmulighed og mulighed for skanning/overførsel til edb.
Stort set alle leverancer af apparatur er i dag læse-/kopiapparater med skanningsmoduler, således at man kan skanne sine mikrofilm og gemme dem i flere forskellige formater. Vi har både nyt og brugt udstyr.
SERVICEBUREAU
På vores moderne servicebureau for mikrofilm bliver der eksempelvis dagligt fremkaldt indsendte film og mikrofotograferet tegninger, aviser og dokumenter. Vort servicebureau er højsikret med tyverialarmer, store brandskabe og tågegeneratorer, og vort personale er sikkerhedsklassificeret. Afhængigt af opgavens art og omfang løser vi opgaver fra dag til dag.
UDLEJNING
Vi udlejer såvel materiel som ressourcer. Dette kan være i forbindelse med akutopgaver, opgaver der af praktiske årsager bedst løses lokalt, eller hvis der er tale om opgaver af en begrænset varighed, hvor det økonomisk er fordelagtigt at leje frem for at købe. Ved udlejning af materiel står vi typisk for oplæring og instruktion ligesom lejen oftest inkluderer en serviceaftale.
FORBRUGSVARER
Vi har de fleste forbrugsvarer på lager. Det kan være toner til printere, kemi til fremkaldelse, lamper til læseapparater og læse/kopi apparater samt film i både 16 og 35mm. Vi har gennem tiden opbygget et relativt stort varelager til ældre apparatur, så vi kan rent faktisk levere reservedele og forbrugsvarer til stort set alt udstyr, vi eller andre i branchen tidligere har leveret.
SPØRGSMÅL
Spørgsmål besvares med glæde ved henvendelse til vort hovednummer 7015 9300 eller e-mail mikrodan@mikrodan.dk. Se også under KONTAKT.